Velkommen til Nørremarkens Legestue, Vejle

Velkommen til Nørremarkens Legestues hjemmeside. Her kan brugere af legestuen og de der er interesserede i at benytte onsdags legestuen eller pasnings tilbudet, følge med i hvad der sker i foreningen og hente relevante dokumenter og information. 

Vi er en forening for dem der hjemmepasser deres børn og dem der har lyst til socialt samvær i hverdagen. Formålet med foreningen er at tilbyde et alternativ til vuggestue og børnehave for bosatte i Vejle Kommune. Vi mødes i en alsidig legestue for børn i alderen nul år til førskolealderen.
Her tilbyder vi både en ugentlig legestuedag for børn og voksne samt børnepasning to gange om ugen.

Foreningen har lejet sig ind i lokaler drevet af Nørremarkskirken, Vejle og er uafhængig af kirken - man behøver derfor ikke at have tilknytning til folkekirken for at benytte legestuen. Vi har et samarbejde med kirken, hvor vi kommer på besøg med børnene ved lejlighed og deltager i enkelte arrangementer i årets løb. Derudover har vi ingen tilknytning til kirken.


Aktivitetskalender

Både onsdags legestuen og pasnings tilbudet følger skolernes feriekalender i Vejle Kommune. Der er derfor ikke åben i skolernes ferier.

Find ydereligere information her:

Feriekalender

Åbningstider:

Tirsdag: Kl. 8.30 til 12.30 (Pasningslegestuen)
Onsdag: Kl. 9.00 til 12.30 (Onsdagslegestuen)
Torsdag: Kl. 8.30 til 12.30 (Pasningslegestuen)


Aktiviteter i legestuen:

Næste aktivitet beskrives her:

Link til tilmelding og ydereligere information


Bliv medlem af vores Facebook gruppe

På vores Facebook gruppe har du mulighed for at kommunikere med vores personale, samt melde dig til de aktiviteter foreningen tilbyder gennem årets løb. Alle opslag, informationer, invitationer og oplysninger fra Nørremarkens Legestue vil blive slået op i Facebookgruppen. Her har du også mulighed for at stille spørgsmål og være i dialog med andre hjemmepassere.